På Boliglaan.nu kan du udregne renter, læse om boliglån og finansiering af huskøb generelt samt finde tilbud på dit nye kommende lån fra forskellige bankinstitutter.
Lån til sommerhus,Står du foran at skulle købe et sommerhus, vil du givetvis være nødt til at låne til finansieringen. Dette sker ved hjælp af enten et realkreditlån, et boliglån eller en kombination af disse to.
GRATIS TJEK
GRATIS
TJEK
Se hvor meget du kan få optimeret dit boliglån. Få procent betyder hurtigt rigtigt mange penge.
Servicen leveres af Tjenestetorvet.
Realkreditlån kan ikke dække mere end 60 % af den sum, der skal til for at købe et sommerhus. Derfor skal udbetalingen til selve sommerhuset og det lidt dyrere boliglån dække de resterende 40 %. Det kan altid betale sig at tage en så høj udbetaling som muligt og undgå at låne til mere end højest nødvendigt med boliglånet.
Til køb af fast ejendom, der skal være ens primære bolig, er det muligt for realkreditlånet at dække op til 80 % af dette. Dette er som nævnt ovenover kun 60 % for sekundære sommerhuse. Dog skal det i den forbindelse nævnes, at et sommerhus ej heller koster så meget som en primær helårsbolig, og det vil derfor være muligt at klare en større del af udbetalingen her. Kan man ikke klare en vis del af udbetalingen, er det værd at spørge sig selv, om det overhovedet er en god idé at investere i et nyt sommerhus.
Du har mulighed for især online at finde adskillige finansieringsinstitutter, der er villige til at give et sommerhus-lån. De lokker med, at det kan lade sig gøre på få dage at få pengene, at ansøgningen tager ingen tid og at det i det hele taget er en super god idé.
Det er det ikke.
At låne penge til at købe et sommerhus i form af et boliglån bør ske fra en rigtig bank. Delvist kan du være sikker på, at der her er tale om ordentlige forhold, men hvad vigtigere er, at du kan forvente lavere renter.
Jeg lavede et hurtigt tjek på mange af de tjenester, der tilbyder disse hurtige sommerhuslån online. Renterne lå meget ofte på den grimme side af 20 %. Om der reelt er tale om forbrugslån i forklædning eller noget helt andet, skal jeg ikke gøre mig klog på, men meget dyrt var det – især, når boliglånsrenter sjældent når over 7-12 % alt efter låntagers økonomiske stilling.
I stedet for at købe et sommerhus, er det også muligt blot at leje et sommerhus et par uger om året eller en feriebolig i et andet land, nu flybiletter i dag koster så lidt. Det er værd at overveje grundigt, om man skal investere ikke alene de penge, det koster at købe et sommerhus, men også den tid, det kræver at have to huse. Dobbelt så meget vedligeholdelse.
Til gengæld er vi heller ikke blinde for det faktum, at der er rigtigt mange gode stunder at hente på at have et sommerhus for sig selv, man kan tage ud til som et afbræk fra en stresset hverdag. Det kan ikke undervurderes og det kan for nogle være en glæde blot at rode rundt med dette sommerhus. I så fald skal vi ikke sige andet end: Find et lån til sommerhuset, køb det og gør det, I får noget ud af med det!
Lån til sommerhus,