Rentefri lån

et hus og en rente der stigerDefinitionen på et rentefrit lån er et lån, du ikke betaler renter af i en given periode. Men det betyder ikke, at lånet er gratis – ved hjælp af visse omgåelser er det muligt stadigt for långiver, typisk banken, at tjene de penge, de normalt ville gøre på at have sat renter på.

Herunder gennemgår vi de forskellige muligheder der er for at få rentefrie lån og hvad betingelserne for disse er.

Rentefrit lån fra bank

Din bank har mulighed for at tilbyde dig et rentefrit lån (dog næppe som boliglån, da renterne på et boliglån er den normale vej at gå – dog bortset fra Sharialån jf. nedenfor). Ofte vil det være i form af en periode på et par år, hvor du ikke skal betale renter, men blot almindelige afdrag på dit lån. Efter den afdragsfrie periode, skal du i gang betale renter på lige fod med andre lånere.

På kortvarige lån, på et år eller to, er det dog også ofte muligt at få dem helt rentefrie. Der skal her særlige omstændigheder til, for eksempel at det er nødvendigt for at opretholde betalingerne på et andet lån, men det kan lade sig gøre.

Rentefrie forbrugslån

Hvis du får tilbudt et rentefrit lån i en butik til at købe et forbrugsgode, vil butikken også typisk samarbejde med et finansieringsinstitut eller en bank. Du får derfor reelt det rentefrie lån her fra en bank. Der vil her være stiftelsesomkostninger forbundet med lånet, som enten du eller butikken er nødt til at betale. Det varierer fra butik til butik, hvem der skal “æde” disse gebyrer.

Vær opmærksom på, at et rentefrit lån fra en butik sagtens kan koste dig penge i disse gebyrer. Kig altid efter ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent) som butikken af lov er påkrævet af vise inden indgåelse af låneaftalen: Denne skal være 0 % for at der reelt er tale om et gratis og rentefrit lån. Typisk vil ÅOP være på et par (ganske overskuelige) procent.

Eksempel: Jeg vil gerne købe et fjernsyn til 10.000kr i Spareland, men jeg har ikke pengene. Spareland tilbyder mig et rentefrit lån til finansiering. Jeg kan se, at ÅOP’en er på 2 %, fordi at der er visse stiftelsesomkostninger til finansieringsinstituttet, jeg skal betale. Selvom der ingen renter er, ender jeg derfor alligevel med at betale et mindre beløb for at låne pengene – her 200kr, hvis lånet løber over 1 år, trods renten på 0  %.

Fra familie

Din familie har mulighed for at låne dig penge rentefrit. Hvis du eksempelvis skal betale indskud til en ny lejlighed, kan du låne pengene af dine forældre i stedet for af banken med henblik på at spare penge i renter.

Vælger du at låne penge af familien, er der to meget vigtige ting, du skal være opmærksom på:

  • At der er tale om et lån og ikke en gave. Er der tale om en gave må beløbet ikke overstige 58.700kr i 2012-tal. Overstiger beløbet dette, bliver du beskattet af det, hvilket kan koste mange tusinde kroner.
  • At der oprettes et lånebevis. Hvis låntager og långiver bliver uvenner, og der intet lånebevis er, står långiver i en ekstremt ringe situation i forhold til at få sine penge igen. Også af hensyn til at bevise overfor SKAT, at der er tale om et lån og ikke en gave jf. ovenstående punkt, er det vigtigt at oprette dette lånebevis.

Et lånebevis kan oprettes som et almindeligt stykke papir med lånets beløb, betingelser, underskrift og datering mellem de to parter. Dette vil være et juridisk bindende dokument og hver part kan med fordel beholde en kopi.

Det er også muligt for et par hundrede kroner at købe kladder til juridisk vandtætte lånebeviser online. Dette er særdeles anbefalelsesværdigt.
Fra stat i visse tilfælde

Sharia-lån

Efter Koranen må muslimer ikke betale eller modtage renter. De må ikke tjene penge på penge. Det udfordrer naturligvis hele lånesystemet, men det kan omgås:

Skal en muslim, der ønsker at følge Koranens ord, have et boliglån, kan banken vælge et tilbyde muslimen et såkaldt Sharia-lån. Dette går ud på at banken får en andel i huset i stedet for at personen får et lån, og personen skal herefter langsomt betale banken ud af huset med hvert afdrag.

I praksis fungerer låneformen derfor som et normalt boliglån i og med at der hver måned betales et afdrag, men i stedet for at der betales renter, ejer banken blot en større del af huset. Banken ender i sidste ende med at tjene det samme på et Sharia-lån, som det ville have gjort på et boliglån i ækvivalent størrelse.

Har du andre eksempler på rentefri lån? Skriv dem meget gerne i en kommentar herunder!

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 3.6/5 (40 votes cast)
Rentefri lån, 3.6 out of 5 based on 40 ratings
Boliglaan.nu
Finsensgade 67, 3.tv.
8200 Aarhus N.
Mail: info@boliglaan.nu
Siden er lavet af:
Se oversigt

Om Boliglaan.nu
Boliglaan.nu er et uafhængigt rådgivningssite med henblik på at finde det billigste og bedste boliglån. Der tjenes penge ved hjælp af tekstannoncer på siden.
Udgiver
Timm Textus

Ophavsret: Ophavsretten tilhører Boliglaan.nu. Artikler og informationer må ikke elektronisk kopieres. Materialet må ikke bruges og distributes i kommercielt øjemed. >