Rentefrit lån af familie

Du har reelt kun en mulighed, hvis du rentefrit vil låne penge – og her taler vi helt rentefrit, hvor du ikke betaler andet end pengene lige tilbage for at låne dem: Familie (og i særlige tilfælde venner). Der er intet i vejen for at lave et privat gældsbrev mellem to mennesker, en privat låneaftale, hvorefter den ene låner den anden et vist beløb uden at kræve renter til gengæld.

Sådanne lån ses oftest mellem familiemedlemmer. Sønnikke er flyttet hjemmefra og låner et par hundrede tusinde kroner rentefrit til at finansiere købet af en ny bolig, eller datteren låner penge rentefrit til at rejse i et år. Fordelen er her, at der stadig er tale om lån af penge, men det er blot gratis at låne pengene i modsætning til at låne dem i en bank, hvor der typisk ville være tale om en rente på 5-15 %. Altså er der mange penge at spare ved at låne pengene af en privat, har man en villig giver i et skattet familiemedlem eller lignende.

Læs mere om renter i forhold til boliglån (sidens primære emne) ved linket.

Husk et underskrevent lånedokument

Det er dog meget vigtigt ikke bare “over middagsbordet” at aftale et lån mellem hinanden. På grund af to ting er det meget vigtigt at huske et underskrevent lånedokument mellem långiver og låntager:

  1. Familie er familie, men familie kan også blive uvenner. Er der ikke noget lånedokument, kan det pludseligt blive svært for den ene at bevise, den anden skylder penge, hvis denne nægter det.
  2. SKAT kan vælge at se på overførslen som en gave nærmere end et lån. Man må maksimalt give 58.700 kroner i gave per år uden at betale skat af beløbet. Er beløbet over dette, og har man ikke et underskrevent lånedokument, kan man risikere at skulle betale fuld indkomstskat af lånet – ikke just tiltænkt.

Selve lånedokumentet behøver ikke at være avanceret på nogen måde.

Et papir, hvor man enten på computer eller blot med kuglepen har nedskrevet beløbet, den årlige rente (ÅOP på 0 %, når der er tale om et rentefrit lån familien imellem) samt dato og underskrifter er nok. Så er der indgået en gyldig låneaftale. Her er der også muligt at bestemme, hvor meget der skal betales per måned eller per år, og hvornår betalingerne starter.

Man har som udgangspunkt meget frie tøjler for at bestemme, hvornår lånet skal betales tilbage igen. Det siger dog sig selv, at SKAT bliver meget mistænkelige, hvis man har lavet et lån og sat første afdrag til 99 år inde i fremtiden. Denne vil man blive beskattet for.

Du kan vælge enten selv at udfatte lånedokumentet, men det er også muligt forskellige steder online for få hundrede kroner at købe en formular, der blot skal udfyldes. En sådan formular vil være ganske vandtæt juridisk, hvilket er præcis, hvad der er brug for.

God idé med velhavende forældre eller andre familiemedlemmer

Her på Boliglaan.nu anbefaler vi at benytte familielån, altså rentefrie lån blandt familiemedlemmer, i det omfang, man har et par velhavende forældre eller andet familiemedlem, man har et uigennembrydeligt forhold til. Fordi at det per skrivende stund med recession og lavkonjunktur er så svært at finde et job og låne penge til en ordentlig rente, er der meget at vinde på at ordne det internt i familien i stedet for.

Har du spørgsmål til at låne penge rentefrit, er du velkommen til at stille det i en kommentar herunder.

Du kan læse mere om jura på JUF.dk.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 3.9/5 (11 votes cast)
Rentefrit lån af familie, 3.9 out of 5 based on 11 ratings
Boliglaan.nu
Finsensgade 67, 3.tv.
8200 Aarhus N.
Mail: info@boliglaan.nu
Siden er lavet af:
Se oversigt

Om Boliglaan.nu
Boliglaan.nu er et uafhængigt rådgivningssite med henblik på at finde det billigste og bedste boliglån. Der tjenes penge ved hjælp af tekstannoncer på siden.
Udgiver
Timm Textus

Ophavsret: Ophavsretten tilhører Boliglaan.nu. Artikler og informationer må ikke elektronisk kopieres. Materialet må ikke bruges og distributes i kommercielt øjemed. >