Statsobligationer – Overvej investering i statsobligationer

Obligationer er frit omsættelige gældsbreve. Reelt set er der tale om en fordring på en given person. At en obligation er frit omsættelig betyder, at den, der er en fordring på, ikke har kontrol over, hvem der har fordringen, da denne kan handles frit på markedet.

En statsobligation er en fordring på staten, et krav mod staten,  der typisk har en mellemlang løbetid på to til tre årtier. Ejeren af en statsobligation giver så at sige staten et lån. Man kan investere i statsobligationer, det vil sige købe fordringer af staten, der derved får ens penge her og nu, hvor man til gengæld får en fordring mod staten, der betales af på hvert eneste år. Derved er der tale om en investering, der betaler sig selv hjem år efter år.

Traditionelt set omtales statsobligationer som meget sikre investeringer, da det i vores moderne samfund meget sjældent forekommer at et land går konkurs / bankerot, hvorved obligationer intet er værd. En investering i en dansk statsobligation er eksempelvis en meget sikker investering, hvorfor udlandet ejer en meget væsentlig andel af alle udbudte obligationer. Til gengæld er en græsk statsobligation per skrivende stund, ultimo 2012, lidt af et sats, og de kan derfor være meget svære at slippe af med.

Københavns Fondsbørs

Som nævnt er det et krav, at statsobligationer er frit omsættelige. Det sker i Danmark på Københavns Fondsbørs, hvor alle frit har mulighed for at købe og sælge danske statsobligationer indbyrdes. Finansielle institutioner, herunder banker, større investeringsfonde samt udlandet i form af fonde og andre stater ejer en meget væsentlig del af alle udbudte danske statsobligationer. I slutningen af 2009 var der danske statsobligationer for over 500 milliarder kroner – et tal, der næppe er faldet siden da.

Danske statsobligationer er også blevet digitaliserede i form af Værdipapircentralen.

Du har som privat investor mulighed for både at investere dine penge i danske og i udenlandske statsobligationer. Dit afkast og din risiko hænger sammen med landets økonomiske formåen – for at vende tilbage til eksemplet med Danmark og Grækenland er afkastet langt større på sidstnævnte, men det er risikoen for, at ens græske statsobligationer lige pludseligt absolut ingenting er værd, desværre også.

Ønsker du at investere i udenlandske statsobligationer kan dette med fordel ske ved hjælp af en investeringsfond med speciale i dette. At gå i gang med markedet på egen hånd er overskueligt og fører for de fleste ikke til noget positivt resultat.

Afvikl gæld før investering

Afkastet på en statsobligation er typisk meget lav, selv for en investering. I løbet af 2012 opnåede man tilmed en negativ rente på danske statsobligationer, men de “gik alligevel som varmt brød” til udenlandske investorer, der ønskede et sikkert sted at opbevare store formuer.

Fordi at afkastet, renten, er så lavt med en statsobligation, kan det aldrig betale sig at optage et lån med henblik på at bruge pengene til at købe obligationer. Det er kun en god idé i det omfang, at man har betalt ens gæld, men stadig har penge til overs og ønsker at sætte disse i værdipapirer. Her kan en statsobligation være en god idé, da der er tale om en sikker investering, der trods alt giver et større afkast end de fleste indlånsrenter, du kan finde hos de danske banker.

Det kan ydermere sjældet betale sig i forhold til omkostninger og tiden, man skal bruge på at udregne det skattetekniske i forbindelse med obligationer, at investere, før man har over en halv million kroner til rådighed – og gerne mere.

Inkonverterbare

Det klare udgangspunkt med statsobligationer er, at de er inkonverterbare. De kan ikke omdannes til aktier. Låntager skal derfor ved indfrielse inden obligationens udløb opkøbe denne til markedspris.

Har du spørgsmål til statsobligationer og sikkerheden i en sådan investering, er du velkommen til at stille det i et spørgsmål herunder. Husk, at der er meget stor forskel på statsobligationer og fx virksomhedsobligationer og muligheden for konvertering med videre her.