Sådan skifter du bank

At skifte bank er super nemt. Du skal blot gå ned i den nye bank, du ønsker at skifte til, og bede dem ordne det hele – herudover skal du ikke foretage meget selv.

Banker er i stand til selv at overføre kunder mellem hinanden ligesom mobiltelefonselskaber er det. Derfor er processen langt hen ad vejen den samme hvis du ønsker at skifte bank, som hvis du ville skifte teleselskab. Du skal blot gå ned til eller ringe til den bank, du ønsker at skifte til, og bede dem overføre dine aktiver, papirer, pensioner og hvad du ellers måtte have fra en anden bank. Så sørger din nye bank, og det typisk uden gebyrer, for at få overført dine lån og konti.

Din gamle bank kan finde på at tage et gebyr for at hjælpe den nye bank med overførslen. Der vil dog aldrig være tale om noget uoverkommeligt beløb – typisk nogle hundrede kroner. At skifte bank kræver forbrugeren derfor blot meget lidt tid og penge for at ske.

Vil banken også have dig?

En ting er, at du gerne vil til en ny bank – måske er du træt af din gamle bank fordi de ikke vil give dig et givent lån, eller måske har du bare hørt godt om den nye. Men en helt anden ting er desværre, om din nye udkårne også ønsker at have dig.

Dette kan du finde ud af på reelt to måder:

  1. Arranger et møde med din nye bank. Ring eller gå ned i banken og arranger et møde med en bankrådgiver (banksælger). Med denne kan du gennemgå din økonomi, aktiver og passiver, med henblik på at høre, om banksælgeren har noget bedre at tilbyde end din nuværende bank.
  2. Få banken til at komme med dig. Vi tilbyder i samarbejde med Tjenestetorvet en ydelse, hvor du kan udfylde ét samlet spørgeskema, hvorefter interesserede banker kontakter dig. De er i konkurrence med hinanden og vil derfor prøve at give dig et godt tilbud. Gå til formularen her.

En banksælger vil især kigge på tre parametre: Hvilken formue du har lige nu, hvilke ønsker du har for din bank i fremtiden (vil du fx gerne låne penge til en ny bil) og din nuværende indtægt. Om en bank er interesseret i at få dig som kunde afhænger af en kombination af disse. Er du i en god økonomisk situation med en fast og vellønnet job, vil så godt som alle banker være meget interesseret i at få dig som kunde.

Du skal typisk medbringe følgende til et møde med en ny bank, for at de kan vurdere dig som kommende kunde:

  • Kontioversigt. Denne kan du udskrive fra din nuværende netbank.
  • Oversigt over din indtægt de sidste tre måneder. Lønpapirer, SU el. lignende.
  • Dit privatbudget. Har du ikke et privatbudget, prøv da at lægge et nogenlunde realistisk et af slagsen. Banken er interesseret i at vide, om du bruger fx 12.000kr om måneden på at købe udstyr til en bil eller benzin.
  • Seneste årsopgørelse fra SKAT (kan downloades online her).
  • ID
Vær velforberedt til mødet med banksælgeren. Dette sparer både dig og ham tid.

Meget nemt at skifte bank

På trods af at mange danskere tror det modsatte, er det faktisk meget nemt at skifte bank. I og med at du blot skal bede din nye bank om at tage sig af sagerne, har du ikke mere at gøre i sagen. Banken vil indenfor en uges tid have overført dine konti, mens det godt kan tage længere tid at overføre værdipapirer, pensionsordninger og så videre. Du vil dog meget hurtigt være kørende med konti og betalingskort fra din nye bank, og fordommen om, at et bankskifte er en rodet og kompliceret affære er netop dette – en fordom. 

Det kan anbefales at kontakte flere banker, hvis du er interesseret i at skifte. Dette er begrundet med, at du kan spille bankerne ud mod hinanden og få dem til at konkurrere om at få dig som kunde. Dette er især tilfældet, hvis du økonomisk er attraktiv at få som kunde i en bank – hvis du, med andre ord, har et godt og vellønnet job og ikke nogen nævneværdig gæld, der ikke er bundet i fx fast ejendom.

Du kan tage kontakt til bankerne over flere omgange. Har du kontaktet Danske Bank og derefter fået et bedre tilbud fra Nordea (bedre rente fx), kan du herefter igen kontakte Danske Bank og høre, om de nu er interesserede i at komme med et endnu bedre tilbud. Dette vil oftere end man skulle tro faktisk være tilfældet. Banker er ligesom en skrothandler en forretning, der ser dig som en potentiel kunde. Derfor er du fuldt ud i stand til at forhandle renter og priser med banken. Det er blot alt for få danskere, der tager denne mulighed til sig – oftest grundet uvidenhed om, hvor nemt det egentligt er.

Tag også et kig på initiativet Skiftbank.nu, der har gjort 1. oktober til Skift Bank-dag.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.0/5 (1 vote cast)
Sådan skifter du bank, 5.0 out of 5 based on 1 rating

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Lån: Sådan gennemskuer du priser

Sidder du og overvejer, om du skal tage et lån? Men kan du ikke finde ud af, hvor meget det kommer til at koste dig? Så kan du finde hjælp her.
Det er almindeligt for mange danskere, at de synes, at det er lidt svært at gennemskue priserne på lån, afbetalingsaftaler og lignende. Men sådan behøves det ikke at være. Flere og flere udbydere går nemlig op i, at de vil være så transparente som muligt – og det er en fordel for dig. En anden fordel for dig er, at der er indgået en ny lovgivning for kviklån, som gør de meget omtalte (og meget dyre) kviklån ulovlige. Fra og med 2020 er det nemlig kun tilladt at udstede lån, der har en ÅOP på 35% eller derunder. Og apropos ÅOP, så er det faktisk den bedste indikator for at gennemskue prisen på et lån.

ÅOP – hvad betyder det?

ÅOP betyder ’årlige omkostninger i procent’. Men hvad vil det sige? Lad os sige, at du tager et lån på 10.000 kroner, og at dette lån har en løbetid på 12 måneder. I dette tænkte tilfælde siger vi, at lånet har en ÅOP på 20%.
Med disse tal ved du, at de årlige omkostninger vil være lig med 20% af lånet (10.000 kroner). Lånet vil altså komme til at koste dig 2.000 kroner.
Læg dog også mærke til, at ÅOP angiver de årlige omkostninger. Det vil sige, at hvis et privatlån blot har en løbetid på 3 måneder, så vil ÅOP-tallet formentligt se meget højt ud.

Hvordan finder du det billigste privatlån?

Nu ved du, at du kan bruge ÅOP-tallet til at gennemskue prisen på et lån. Dette tal skal nemlig fremgå ved ethvert lån – både online og i banken.
Men vidste du, at du også kan bruge dette tal til at sammenligne prisen på privatlån? Det er faktisk ret let. Hvis du finder en oversigt over privatlån på nettet, så kan du blot sammenligne disse og finde det lån, der har den laveste ÅOP. Herudover skal du naturligvis også læse de andre vilkår, der er gældende for lånet for at finde ud af, om det matcher dig og dit behov.

Hvordan bør du afbetale dit lån?

Du bør altid afbetale lånet så hurtigt som muligt. I langt de fleste tilfælde vil du indgå en aftale med låneudbydere omkring et fast månedlig afdrag. Så længe du passer disse afbetalinger, så er der ingen problemer.
Nogle låneudbydere tilbyder dog også, at du kan betale hele lånet af på én gang, hvis du pludseligt har pengene til det. Det er en meget god ide at gøre dette, da du vil spare en masse penge i renter. Vær dog opmærksom på, at nogle låneudbydere kræver et stort gebyr for denne service. Men hvis det er gratis, bør du uden tvivl gøre det.

Nu ved du altså, at du bør kigge på et låns ÅOP, både når du skal gennemskue prisen, og når du skal sammenligne lånet med andre lån for at finde det billigste.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: +1 (from 1 vote)
Sådan skifter du bank, 5.0 out of 5 based on 1 rating
Boliglaan.nu
Finsensgade 67, 3.tv.
8200 Aarhus N.
Mail: info@boliglaan.nu
Siden er lavet af:
Se oversigt

Om Boliglaan.nu
Boliglaan.nu er et uafhængigt rådgivningssite med henblik på at finde det billigste og bedste boliglån. Der tjenes penge ved hjælp af tekstannoncer på siden.
Udgiver
Timm Textus

Ophavsret: Ophavsretten tilhører Boliglaan.nu. Artikler og informationer må ikke elektronisk kopieres. Materialet må ikke bruges og distributes i kommercielt øjemed. >