Er tiden inde til at omlægge dit lån?

Vi lever i en tid hvor renten på boliglån er lav som aldrig før, men det betyder ikke, at man øjeblikkeligt skal smide alt man har i hænderne, og kontakte sit realkreditinstitut eller sin bank. Først og fremmest bør du sikre dig, at det overhovedet kan betalte sig at omlægge lånet.

Du skal have styr på hvor meget du har i restgæld, hvor længe dit lån løber og hvor høj din nuværende rente er.

 

Hvornår skal man så omlægge lånet?

En seniorøkonom giver her en række råd til, hvornår det kan betalte sig at omlægge sine lån. Det kan som regel betalte sig at omlægge sine lån til et 2 procents lån, hvis:

  • Din rente er på 3,5 % og med fast rente.
  • Du har minimum 10 års løbetid tilbage på dit lån.
  • Du skylder minimum en halv million og helst mere.
  • Eller hvis obligationskursen på det nye er minimum 97%

Opfyldes disse krav, kunne det godt tyde på, at tiden er rigtigt for dig til at omlægge dine lån. Husk dog på at der er gebyrer og lignende ved låns omlægning, der nemt løber op i 20.000kr eller derover.

 

Gå din økonomi igennem

Din bank eller realkreditinstitut kan hjælpe dig med en konkret beregning, så du kan få et overblik over, hvorvidt det kan betale sig med en omlægning af lån.

Måske burde du også overveje om du skulle benytte chancen og få gennemset hele din økonomi. Dette kunne jo være at der var andre lån der skal omlægges. Hvis du har friværdi i dit hus eller din lejlighed, så kan du få det ind under dit realkreditlån. Det samme gælder hvis du har et billån med en høj rente. Så det er værd at kigge nærmere på.

Husk dog på at bankerne og realkreditinstitutter er forretninger, der skal tjene penge. Så de vil være mest tilbøjelige til at foreslå løsninger, hvor de tjener mest.

 

Vil renten falde yderligere?

Da renten er så lav som den er, kan det være svært at forudse hvad der vil ske fremadrettet. Den ligger på et niveau som er historisk lavt, så man bør tage alle nye skridt med en vis forsigtighed. Så skal du smede mens jernet er varmt, eller bør du vente og håbe at det bliver endnu varmere? Det er umuligt at sige.

 

 

 

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Lån: Sådan gennemskuer du priser

Sidder du og overvejer, om du skal tage et lån? Men kan du ikke finde ud af, hvor meget det kommer til at koste dig? Så kan du finde hjælp her.
Det er almindeligt for mange danskere, at de synes, at det er lidt svært at gennemskue priserne på lån, afbetalingsaftaler og lignende. Men sådan behøves det ikke at være. Flere og flere udbydere går nemlig op i, at de vil være så transparente som muligt – og det er en fordel for dig. En anden fordel for dig er, at der er indgået en ny lovgivning for kviklån, som gør de meget omtalte (og meget dyre) kviklån ulovlige. Fra og med 2020 er det nemlig kun tilladt at udstede lån, der har en ÅOP på 35% eller derunder. Og apropos ÅOP, så er det faktisk den bedste indikator for at gennemskue prisen på et lån.

ÅOP – hvad betyder det?

ÅOP betyder ’årlige omkostninger i procent’. Men hvad vil det sige? Lad os sige, at du tager et lån på 10.000 kroner, og at dette lån har en løbetid på 12 måneder. I dette tænkte tilfælde siger vi, at lånet har en ÅOP på 20%.
Med disse tal ved du, at de årlige omkostninger vil være lig med 20% af lånet (10.000 kroner). Lånet vil altså komme til at koste dig 2.000 kroner.
Læg dog også mærke til, at ÅOP angiver de årlige omkostninger. Det vil sige, at hvis et privatlån blot har en løbetid på 3 måneder, så vil ÅOP-tallet formentligt se meget højt ud.

Hvordan finder du det billigste privatlån?

Nu ved du, at du kan bruge ÅOP-tallet til at gennemskue prisen på et lån. Dette tal skal nemlig fremgå ved ethvert lån – både online og i banken.
Men vidste du, at du også kan bruge dette tal til at sammenligne prisen på privatlån? Det er faktisk ret let. Hvis du finder en oversigt over privatlån på nettet, så kan du blot sammenligne disse og finde det lån, der har den laveste ÅOP. Herudover skal du naturligvis også læse de andre vilkår, der er gældende for lånet for at finde ud af, om det matcher dig og dit behov.

Hvordan bør du afbetale dit lån?

Du bør altid afbetale lånet så hurtigt som muligt. I langt de fleste tilfælde vil du indgå en aftale med låneudbydere omkring et fast månedlig afdrag. Så længe du passer disse afbetalinger, så er der ingen problemer.
Nogle låneudbydere tilbyder dog også, at du kan betale hele lånet af på én gang, hvis du pludseligt har pengene til det. Det er en meget god ide at gøre dette, da du vil spare en masse penge i renter. Vær dog opmærksom på, at nogle låneudbydere kræver et stort gebyr for denne service. Men hvis det er gratis, bør du uden tvivl gøre det.

Nu ved du altså, at du bør kigge på et låns ÅOP, både når du skal gennemskue prisen, og når du skal sammenligne lånet med andre lån for at finde det billigste.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: +1 (from 1 vote)
Boliglaan.nu
Finsensgade 67, 3.tv.
8200 Aarhus N.
Mail: info@boliglaan.nu
Siden er lavet af:
Se oversigt

Om Boliglaan.nu
Boliglaan.nu er et uafhængigt rådgivningssite med henblik på at finde det billigste og bedste boliglån. Der tjenes penge ved hjælp af tekstannoncer på siden.
Udgiver
Timm Textus

Ophavsret: Ophavsretten tilhører Boliglaan.nu. Artikler og informationer må ikke elektronisk kopieres. Materialet må ikke bruges og distributes i kommercielt øjemed. >