På Boliglaan.nu kan du udregne renter, læse om boliglån og finansiering af huskøb generelt samt finde tilbud på dit nye kommende lån fra forskellige bankinstitutter.
Forældrekøb vs lejebolig,Især op til studiestart overvejer mange tilflyttere i Aarhus, hvorvidt de skal opgive den fra tid til anden helt håbløse søgning efter en bolig og blot forsøge sig med et forældrekøb i stedet for.
Det er der både fordele og ulemper ved. Mens det er sværere og dyrere indledningsvis med et forældrekøb, kan det på langt sigt vise sig at være den bedste investering – hvis verdensøkonomien vil os det vel, vel at mærke.
Den helt store ulempe ved at vælge forældrekøbet fremfor lejelejligheden er de udgifter, man har til at starte med. Med mindre, at ens forældre har mulighed for at lægge alle pengene ud til at starte med, vil det være nødvendigt med ofte både et realkreditlån og et boliglån til at finansiere boligkøbet med. Dette koster mange penge i renter og stiftelsesudgifter til banken og staten.
Herudover vil det være nødvendigt at have en boligadvokat med ind over købet af lejligheden, da denne skal kigge de juridiske dokumenter igennem og sørge for, at tinglysningen og resten af ejendomskøbet forløber efter reglerne. Dette koster typisk mellem 5.000kr og 10.000kr, alt efter hvor meget arbejde man ønsker at skubbe over på boligadvokaten.
Se en infografik herunder om det at benytte en boligadvokat til boligkøb. Grafikken er lavet af JUF.dk/Boligadvokat:

Efter forældrelejligheden er købt, skal der etableres et normalt forhold mellem lejer og udlejer, da lejer ellers ikke vil kunne få udbetalt SU og vil stå dårligt juridisk i forhold til udlejer. Et normalt lejeforhold betyder, at der månedligt skal betales husleje og at udlejer er ansvarlig for boligens anvendelighed. Skal der laves forbedringer på boligen, er det udlejer, der skal tage sig af og betale dette, mens lejer er erstatningsansvarlig på skader lavet på boligen.
Det er muligt for forældrene at lave en fordelagtig husleje til deres studerende barn, men kun til en vis grænse. Lægger huslejen absurd langt under hvad en tilsvarende husleje ville koste en anden person, kan SU-styrelsen fjerne ens SU.
Den store fordel ved at vælge et forældrekøb fremfor et almindeligt lejeforhold er ikke, at man sparer penge på huslejen – men fordelen skulle i stedet gerne ligge i det forhåbentligt rigtigt gode forhold, man har til ens udlejer, hvilket ellers ikke altid er reglen, når man lejer en bolig i Aarhus.
Om det at investere i fast ejendom, hvilket et forældrekøb reelt set er, er en god investering eller ej afhænger af, om der er økonomisk gunstige tider i fremtiden eller ej. En kommende lavkonjunktur vil forvandle selv det mest fornuftige boligkøb til en rigtigt dårlig investering, mens en højkonjunktur vil øge værdien af selv en dårligt placeret lejlighed købt til en for høj pris.
Per skrivende stund har vi haft recession, altså lavkonjunktur, i adskillige år. De fleste økonomer forudsiger bedre tider fremover. At vi snart igen får en højkonjunktur. De, der har købt en ejerlejlighed som forældrekøb i 2008 og fremover har for de flestes vedkommende ikke gjort en særligt dygtig investering, men man kunne forestille sig at lejligheder købt nu ville begynde at stige betragteligt i værdi i fremtiden.
Man skal sørge for at gøre benarbejdet godt – at finde en velplaceret lejlighed, at forhandle en god pris igennem og at sikre denne lejligheds fortsatte standard. Men derudover er det i høj grad ude af ens hænder, hvorvidt der vil være tale om en god investering eller ej. Det afhænger af force majeure – hændelser, man ikke selv har kontrol over. Man kan håbe på det bedste.
Et forældrekøb kan være en helt fantastisk investering for forældrene og give rigtigt gode forhold til den studerende, såfremt man er heldig og rammer en god periode. Men det er også en måde at brænde nællerne på økonomisk, hvilket desværre også sker med jævne mellemrum.
Læs mere om forældrekøb.
Forældrekøb vs lejebolig,
Sidder du og overvejer, om du skal tage et lån? Men kan du
ikke finde ud af, hvor meget det kommer til at koste dig? Så kan du finde hjælp
her.
Det er almindeligt for mange danskere, at de synes, at det er lidt svært at
gennemskue priserne på lån,
afbetalingsaftaler og lignende. Men sådan behøves det ikke at være. Flere og
flere udbydere går nemlig op i, at de vil være så transparente som muligt – og
det er en fordel for dig. En anden fordel for dig er, at der er indgået en ny
lovgivning for kviklån, som gør de meget omtalte (og meget dyre) kviklån
ulovlige. Fra og med 2020 er det nemlig kun tilladt at udstede lån, der har en
ÅOP på 35% eller derunder. Og apropos ÅOP, så er det faktisk den bedste indikator
for at gennemskue prisen på et lån.
ÅOP betyder ’årlige omkostninger i procent’. Men hvad vil
det sige? Lad os sige, at du tager et lån på 10.000 kroner, og at dette lån har
en løbetid på 12 måneder. I dette tænkte tilfælde siger vi, at lånet har en ÅOP
på 20%.
Med disse tal ved du, at de årlige omkostninger vil være lig med 20% af lånet
(10.000 kroner). Lånet vil altså komme til at koste dig 2.000 kroner.
Læg dog også mærke til, at ÅOP angiver de årlige omkostninger. Det vil sige, at
hvis et privatlån blot har en løbetid på 3 måneder, så vil ÅOP-tallet
formentligt se meget højt ud.
Nu ved du, at du kan bruge ÅOP-tallet til at gennemskue
prisen på et lån. Dette tal skal nemlig fremgå ved ethvert lån – både online og
i banken.
Men vidste du, at du også kan bruge dette tal til at sammenligne prisen på
privatlån? Det er faktisk ret let. Hvis du finder en oversigt over privatlån på
nettet, så kan du blot sammenligne disse og finde det lån, der har den laveste
ÅOP. Herudover skal du naturligvis også læse de andre vilkår, der er gældende
for lånet for at finde ud af, om det matcher dig og dit behov.
Du bør altid afbetale lånet så hurtigt som muligt. I langt
de fleste tilfælde vil du indgå en aftale med låneudbydere omkring et fast
månedlig afdrag. Så længe du passer disse afbetalinger, så er der ingen
problemer.
Nogle låneudbydere tilbyder dog også, at du kan betale hele lånet af på én
gang, hvis du pludseligt har pengene til det. Det er en meget god ide at gøre
dette, da du vil spare en masse penge i renter. Vær dog opmærksom på, at nogle
låneudbydere kræver et stort gebyr for denne service. Men hvis det er gratis,
bør du uden tvivl gøre det.
Nu ved du altså, at du bør kigge på et låns ÅOP, både når du skal gennemskue prisen, og når du skal sammenligne lånet med andre lån for at finde det billigste.
Forældrekøb vs lejebolig,